Generelt undgår virksomheden at bytte penge med forsikringsselskabet, og får samtidig fuld fordel af et forbedret skadeforløb, såfremt der tages initiativer til skadeforbedring.
Hvilken løsning man skal vælge afhænger af virksomhedens konkrete behov og ønsker. Af forskelle kan blandt andet nævnes:
Captive-programmer
Captivet giver virksomheden adgang til reassurance, samt mulighed for at minimere præmiefluktuationer over tid.
Programmer reguleret på basis af det aktuelle skadeforløb
Forsikringsprogrammet indeholder en forsikringsdel, således, at virksomheden stadig har mulighed for i et vist omfang at kunne budgettere sine udgifter.
Høje selvrisiko-programmer
Virksomheden får et mere fordelagtigt cashflow, idet der løbende kun afregnes de faktisk betalte skader.
Disse to typer af alternative løsninger er mindre omkostningsfulde end captive-løsning, idet omkostninger i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af et captivet forsvinder.